I det fynske folks tjeneste

Millionpris til diabetsforsker

Professor Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitetshospital blev torsdag belønnet med en pris på en million kr. for sin forskning i diabetes. 

Opdages for sent

Henning Beck-Nielsen regnes internationalt for en kapacitet inden for sukkersygeforskningen. Professoren har udviklet en behandlingsmodel, der forbedrer patienternes livskvalitet og -længde.

- Det er 10 gange dyrere for samfundet at behandle en diabetiker på sygehuset end at forebygge og behandle ambulant. Så det er i alles interesse at stille diagnosen så tidligt som muligt for at undgå alvorlige komplikationer såsom blodpropper, amputationer og blindhed. Desværre opdager mange danskere stadigvæk alt for sent, at de har sukkersyge, siger Henning Beck-Nielsen til Ritzau.  

En million kroner

Forskerprisen på en million kroner, som professor, overlæge, dr. med. Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet modtager, hedder Novo Nordisk Prisen for 2006.