Millionstøtte til forskning i motion i Svendborg

Trygfonden giver 3,2 millioner til motionsprojekt i Svendborg.

Fremtiden for Svendborgprojektet er sikret med en donationen fra Trygfonden.

Det er verdens hidtil største forskningsprojekt i effekten af ekstra motion i grundskolen.

Sammen med de nødvendige bevillinger fra en række fonde og fra Svendborg Kommune og institutioner som OUH og CVU Lillebælt, er de første projektmål nået.

- Det fantastiske i det her er, at vi som forskere i mange år har
sagt, at to timers idræt om ugen er alt for lidt til at sikre børnene et sundt liv. Alligevel er der ikke sket noget. Nu kommer Team Danmark med et krav om ekstra idrætstimer til gengæld for et stempel som eliteidrætskommune, og med ét slag får 750 elever 6 timers idræt om ugen. Det betyder, at vi nu kan følge 1500 børn i undersøgelsen, siger idrætsforsker Carsten Froberg, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Forskerne er i fuld gang med indsamlingen af data om både de børn, der får ekstra idræt og børnene i kontrolgruppen.

Med det usædvanligt store antal deltagere vil forskerne snart kunne sige, om ekstra idræt er godt for børnenes sundhed, og om ekstra idrætstimer i skolen giver mere sportsaktive børn.

www.sport-study-sydfyn.dk

Oversigt

    Oversigt