Millionstøtte til prostituerede på Fyn

Socialministeriet vil over de næste tre år bevilge 1.2 millioner kroner til et "modelprojekt" for prostiterede i Fyns Amt. Målet er at kortlægge årsagerne til prostitution og udvikle metoder til at stoppe prostitutionen. Udvalgformanden siger nej tak.

Udvalgsformand: Ikke amtslig opgave

Socialministeriet vil over de næste tre år bevilge 1.2 millioner kroner til et "modelprojekt" for prostiterede i Fyns Amt. Målet er at kortlægge årsagerne til prostitution og udvikle metoder til at stoppe prostitutionen. Udvalgformanden siger nej tak.

Socialministeriet har bedt Fyns Amt og Århus Amt om at deltage i "modelprojekter" på prostitutionsområdet. Projektet, der skal køre over de næste tre år, får 1.2 millioner kroner i støtte hvert år og faglig støtte fra et prostitutions-center i København.

Formålet med projektet er at fremskaffe ny viden om prostitutionsområdet og udvikle ideer til , hvordan indsatsen mod prostitution kan forbedres de kommende år.

Projektet skal samtidig afklare de sociale- sundhedsmæssige problemer, der knytter sig til både mandlig og kvindelig prostitution.

Men selvom der følger en bevilling på i alt 3.6 millioner kroner med, så synes formanden for social- og sundhedsudvalget at forslaget er en dårlig ide.

"Det er slet ikke en amtslig opgave. Ministeriet burde i stedet rette henvendelse til Odense kommune", siger formanden for udvalget Ib Dalsfledt(DF).

Ib Dalsfledt vil derfor indstille til Social- og Sundhedsudvalget, at Fyns Amt takker nej til deltagelse i modelprojektet.

"Det ville betyde, at vi skal ansætte ekstra personale. Det er alt for nemt for socialministeriet at losse den slags opgaver over på amterne", siger Ib Dalsfledt.

Oversigt

    Oversigt