Millionstøtte til sydfynsk natur

Tre millioner støttekroner er på vej til Sydfyn og små og store øer i det sydfynske øhav.

Det er styregruppen for nationalparkundersøgelsen i Det Sydfynske Øhav, der har grebet dybt i lommerne og fordelt tre millioner til forskellige projekter.

- Med støtten ønsker vi at skabe nogle og gode resultater til glæde for os alle i og omkring Øhavet. Vi vil også gerne vise, hvad vi kan forvente, der kommer mere af, hvis vi får en nationalpark, så alle får et bedre grundlag for at træffe beslutninger om, hvorvidt vi vil have den eller ej, siger formanden for styregruppen, Jørgen Otto Jørgensen, Ærø.

Pengene vil blandt andet gå til et nyt overdrev på Tryggelev Nor på Langeland, genindførelse af det sorte egern på Langeland og fem nye natur-oplevelsespunkter mellem Faldsled og Brunshuse.

Oversigt

    Oversigt