I det fynske folks tjeneste

Mindre ballade til Superligakampe

159 personer opførte sig så uheldigt, at det første til anholdelse i 2012/13-sæsonen - det er et markant fald i forhold til året før.

159 personer opførte sig så uheldigt, at det første til anholdelse i forbindelse med fodboldkampe i 2012/13-sæsonen - det er et markant fald i forhold til året før.

I Odense har man eksempelvis indført fanzoner, når OB skal møde de store hold fra især Brøndby og FC København. Desuden forsøger politiet at bruge mindst mulig magt og i stedet tale fornuft med tilhængerne.

Treenighed bærer frugt

Et øget samarbejdet mellem politikredse, fans og klubber er i følge politiet stærkt medvirkende årsager til en god afvikling af kampene og alle landets politikredse er nu uddannet i dialogkonceptet. Men der skal holdes fuld fokus for at holde styr på de mange fodboldfans.

- Der skal dog kun en enkelt kamp til at påvirke de aktuelle tal i den forkerte retning, men grundlæggende fungerer indsatsen mod fodbold som planlagt, og det er vores håb, at vi kan fortsætte den vej, siger Allan Nyring, der er politiinspektør ved Rigspolitiet.

Der er i øjeblikket 53 personer, som har en aktuel nationalt karantæne og der er samtidig 538 personer, som er registreret som uromagere. Mens antallet af anholdelser falder udtrykker politiet bekymring over en stigning i antallet af sager med fyrværkeri på de forskellige stadions.

Ved du noget? Så send os et tip