I det fynske folks tjeneste

Mindre E-coli på Helnæs

Mængden af E-colibakterier i vandet fra Helnæs Vandværk er faldet, så vandværket regner med at have fundet kilden, men vandet skal koges nogle dage endnu.

Vandværket har gravet render og omfangsdræn, som sikrer, at der ikke trænger vand ind i deres rentvandstank udefra.

I takt med det arbejde er mængden af E-coli faldet, hvilket angiver, at den oprindelige mistanke om at rentvandstanken er kilden var rigtig.

Næste opgave bliver at renovere tanken med fugning. Det tager en dag og ventes at ske onsdag.

Derefter skal der to rene vandprøver med 24 timers mellemrum til, før kogepåbuddet kan ophæves.

Det betyder, at beboerne skal koge drikkevand og vand til madlavning weekenden over.

Ved du noget? Så send os et tip