I det fynske folks tjeneste

Mindre vind, men frosten fortsætter

Mindre vind gør, at det føles lunere end de seneste dage, men det er stadig frostvejr Foto: Alex Syrik

Vinden er aftaget til svag til jævn vind, så luften virker lunere end de seneste dage; men det er stadig frostvejr og vejene er glatte mange steder på Fyn.

Efter de seneste dage med bidende kold vind, byder lørdag på noget mildere vejr, fordi vinden er taget af; men det er stadig frostvejr - også de kommende dage.

Vejdirektoratet advarer desuden om, at der er glatte veje mange steder. Især på Nordfyn, Faaborg- og Svendborgområdet samt Østfyn.

Læs også Is og kulde skaber stadig problemer på Fyn

Vejrudsigten for det fynske område fra DMI, der gælder til søndag morgen, udsendt lørdag klokken 09.

Mest skyet og stedvis lidt sne, og i løbet af dagen måske lidt sol hist og her.

Vinden bliver svag til jævn fra øst og sydøst.

Temperatur op mellem frysepunktet og 3 graders frost.

Lørdag aften og nat tørt og til dels klart vejr især på det sydlige og sydvestlige Fyn.

Læs også Rotter totalskader biler i vinterkulden

 

Temperatur ned mellem tre og syv graders frost.

Svag til jævn vind fra sydøst.

Ved du noget? Så send os et tip