Mindre vold på Fyn

I ni ud af ti fynske kommuner falder antallet af voldsforbrydelser, viser nye tal fra Danmarks statistik.

Antallet af voldsforbrydelser falder i ni ud af ti af de fynske kommuner, når man sammenligner med sidste års tre første kvartaler. I 2015 har politiet indtil videre modtaget 1047 anmeldelser sammenlignet med 1210 anmeldelser i 2014 på samme tid sidste år.

Blandt andet er antallet af voldsforbrydelser faldet fra 637 til 593 i Odense. I Faaborg-Midtfyn er antallet faldet fra 88 til 48, og i Middelfart er der sket et fald fra 81 til 52. Kun i Assens er antallet af voldsforbrydelser steget.

Den simple vold og den alvorligere vold er begge dalende. I Odense er den alvorlige vold dog steget fra 32 tilfælde i de første tre kvartaler i 2014 til 42 tilfælde i samme periode i år.

Generelt har Danmark oplevet en lille stigning fra 12084 anmeldte voldsforbrydelser til 12161 på samme tid sidste år.

Oversigt

    Oversigt