I det fynske folks tjeneste

Mindst 50 postkasser sprængt

Som sædvanlig er det gået hårdt ud over de fynske postkasser omkring nytårsaften. En foreløbig opgørelse viser at der sprængt postkasser for omkring 300.000 kroner på Fyn.

Post Danmark har foreløbig fundet 50 postkasser på Fyn, der har været udsat for hærværk.

Post Danmark har indtil videre opgjort antallet af ødelagte postkasser på grund af kanonslag eller hærværk til 50, men proceschef Niels Jørgen Amorsen fra Post Danmark siger i dag til TV 2/FYN, at tallet formentlig bliver langt større, når den endelige opgørelse ligger klar om en en uges tid.

Faktisk er nytåret kun starten på en periode med meget hærværk på postkasserne, og i følge Niles Amorsen varer højsæsonen for ødelæggelserne som regel helt hen til midt i februar.

Langt de fleste postkasser var forsøgt sikret mod fyrværkeri med ekstra smalle sprække, men det har dog ikke forhindret hærværk, da gerningsmændene blot har placeret kanonslagene uden på kasserne.