I det fynske folks tjeneste

Minister afkræves svar om Ærø og Langeland

Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager skal svare på spørgsmål om, hvorfor udkantskommuner som Ærø og Langeland bliver straffet af udligningsreformen.

Ærø Kommune stod oprindeligt til at få fem millioner kroner ud af regeringens udligningsreform, der skal omfordele penge fra rige til fattige kommuner.

Efter at kommunen har regnet på sagen er det vendt til et minus på otte millioner.

Langeland stod til at tjene 21,4 millioner, men kommunens egne beregninger giver et minus på over 18 millioner kroner.

Det har hensat begge kommuner i chok lige før de skal igang med budgetterne for næste år.

Spørgsmål til ministeren

Sagen har fået medlem af kommunaludvalget for Venstre, Erling Bonnesen, til at stille en række spørgsmål til Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager.

Spørgsmålene lyder:

  • Indenrigs- og økonomiministeren bedes redegøre for udligningsreformens virkninger for de fynske kommuner og specielt i forhold til Langeland og Ærø Kommuner redegøre for hvordan en udmeldt pluseffekt for kommunerne kan ende i en minuseffekt for kommunerne, iflg. artiklerne -18 mill. kr. for Langeland.og hvilke initiativer vil ministeren tage for at rette op på dette ?
  • Den seneste udligningsreform var tænkt til at skulle hjælpe kommunerne i udkantsdanmark. Hvad har ændret sig og hvad er gået galt når det tilsyneladende er flere kommuner, der melder ud om, at en forventet pluseffekt fra udligningsreformen er endt med en minuseffekt, f.eks. Langeland, Lolland,Ærø m.fl.
  • Hvorfor skal Langeland Kommune nu søge om sit eget tilskud fra udviklingsaftalen, når der i VK-regeringens tid var lavet en fast udviklingsaftale med faste beløb på til udbetaling i de kommende år ?
  • Hvorfor får Langeland Kommune tilsyneladende ikke længere den såkaldte grundskyldkompensation ?
  • Er det indenrigs- og økonomiministerens holdning, at Langeland Kommune skal nedlægges/sammenlægges med en anden større kommune eller vil Indenrigs- og økonomiministeren sikre realistiske budgetrammer således at Langeland Kommune fortsat kan eksistere som selvstændig kommune ?

Ved du noget? Så send os et tip