Minister får fynsk homopris

Fynsk homoforening tildeler kirke- og ligestillingsministeren, Manu Sareen, homopris.

Kirke og ligestillingsminister Manu Sareen har tidligere på året markeret sig som en frontkæmper for homoseksuelles ret til at blive viet i kirken.

Den 7. juni blev det til et stort ja i Folketingssalen, og fra den 15. juni har det været muligt for homoseksuelle at blive viet i kirken.

Derfor bliver Manu Sareen onsdag tildelt den fynske homopris af foreningen for homo-, bi- og transseksuelle på Fyn, Lambda.

Prisen går under navnet "Snurretoppen" og gives af Foreningen Lambda til en person, der på en eller anden måde har promoveret homo-, bi- og transseksuelles sag på Fyn.

Lambda mødes onsdag med minister Manu Sareen for at overrække ham prisen.

Oversigt

    Oversigt