Minister i selskab med robotter på Fyn

Torsdag tager beskæftigelsesministeren Troels Lund Poulsen og formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, på robotrundtur i Danmark. Første stop er Fyn.

Robotterne har i mange år været en stor del af industrien i Danmark, og der bliver ikke færre af dem. Det ved flere fynske virksomheder, som allerede er langt fremme i integreringen af vores tekonologiske sidestykker i produktionen. 

Derfor skal beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen  (V) , og formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, på robotrundtur, og her er de to første stop henholdsvis Cabin Plant A/S i Haarby og Center for Velfærdsteknologi i Odense. 

Beskæftigelsesministeren mener at automatiseringen af industrien er vigtig for vores vækst. 

- Robotter er ikke vores fjende, men vores ven, når det gælder om at skabe vækst i virksomheder overalt i Danmark. Men flere robotter og mere automatisering af vores produktion kan kun blive en succes, hvis medarbejderne føler sig trygge ved udviklingen. Her håber jeg, at vi kan hente inspiration på vores fælles rundtur i Danmark, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen  i en pressemeddelse. 

Ministeren ser også frem til at tilbringe rundturen sammen med Metals formand, Claus Jensen. 

- Dansk Metal er blandt frontløberne i den danske fagbevægelse, når det gælder om at gribe de nye muligheder og have visioner for udviklingen. Derfor giver det god mening, at jeg som beskæftigelsesminister lytter til både Metals formand og hans medlemmer, siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelse. 

Oversigt

    Oversigt