I det fynske folks tjeneste

Minister: Ikke råd til endnu billigere øfærgetakster

00:15

1 af 2

Beboerne på småøerne glæder sig over, at Folketinget har bevilget penge til at sænke færgetaksterne; men de håber, at der kommer flere. Det afviste social- og indenrigsminister Karen Ellemann mandag under et øhop i det sydfynske.

Billigere færgetakster.

Sådan lød ønsket fra beboerne på Lyø og Avernakø, der mandag fik besøg af social- og indenrigsminister Karen Ellemann og folketingsmedlemmer fra Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet var i forbindelse med, at Udvalget for Landdistrikter og Øer var på studietur. 

Folketinget har ellers afsat 48 millioner kroner i 2016 og herefter 95 millioner kroner årligt til at nedsætte færgetaksterne om foråret og efteråret, mens der fortsat er fuld takst sommer og vinter.

- Hvis småøerne skal overleve, skal vi have en stabil færgefart, og den skal være til at betale for penge, siger formanden for Beboerforeningen på Lyø, Rasmus Andersen.

 

00:07

Lyøbo: Færgen er det vigtigste for en ø

Luk video

 

00:18

Færgen er øernes overlevelse

Luk video

 

00:37

Svært for ø-børnefamilier

Luk video

 

Det skal blandt andet tiltrække turister og måske få flere af dem til at bosætte sig, men også gøre hverdagen lettere for de eksisterende øboer.

Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, er glad for, at der er penge på vej til at sænke færgetaksterne, men ser gerne, at der kommer flere:

- Vi ser det som et første skridt. Vi havde selvfølgelig håbet på en fuld implementering af landevejsprincippet, hvor det koster det samme at sejle på den blå landevej, som det koster at køre på den grå landevej, siger hun.

Men øboerne skal ikke regne med, at der kommer flere penge foreløbig.

- Vi er på et tidspunkt lige nu og her, hvor den offentlige økonomi vitterlig er meget, meget hårdt presset, sagde social- og indenrigsminister Karen Ellemann ombord på færgen, da hun og en række andre folketingspolitikere mandag var på øhop på Lyø og Avernakø.

 

På Lyø viste beboerforeningen udvalget rundt på øens seværdigheder og turistfaciliteter og gav et indtryk af Lyøs natur. Under besøget på Avernakø så og hørte politikerne om udvidelsen af havnen og øens skole- og botilbud for børn og unge. 

Tirsdag fortsætter politikernes øhop til Ærø og Bjørnø.

 

02:26

Øsammenslutning: Kun det første skridt

Luk video

 

04:41

Færgetakster dominerede folketingspolitikeres øhop i det sydfynske

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip