Minister ind i sag om fangeflugt i Middelfart

Lørdag stak en indsat af fra Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart. Det er anden gang inden for kort tid at samme person flygter. MFer kræver nu, at minister går ind i sagen.

Lørdag aften slog en mandlig indsat en kvindelig ansat på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart og fik nøglerne udleveret. Derefter stak han af fra stedet. Han blev dog anholdt en time senere.

For anden gang på bare en måned er det lykkedes den samme indsatte at stikke af.

Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart regnes ellers som en af landets sikreste.

SocialdemokratenTrine Bramsen sidder i det folketingsudvalg, Social- og Indenrigsudvalget, der fører tilsyn med området, og hun kritiserer nu sikkerheden på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart.

- Når der er en indsat, der er i stand til at flygte ikke bare en gang, men hele to gange, er sikkerheden ikke god nok, siger Trine Bramsen

Hun har nu rejst sagen over for social- og indenrigsminister Karen Ellemann.

- Vi har nu stillet en række spørgsmål til ministeren, for det går jo ikke, at vi har personer, der skulle være i myndighedernes varetægt, og som så bryder ud. Det kan være til skade for borgere, ansatte og den indsatte selv, siger Trine Bramsen.

- Når der er en indsat, der er i stand til at flygte ikke bare en gang, men hele to gange, er sikkerheden ikke god nok, siger Trine Bramsen.

 

 

Oversigt

    Oversigt