Minister ind i sag om fisketomt område

Fødevareminister Mariann Fischer Boel går nu ind i sagen om det store fisketomme område nord for Fyn. Fornylig afslørede Den Kvarte Time på TV 2/FYN, hvordan fiskene er forsvundet i et stort område, der strækker sig fra Lillebælt til nord for Samsø.  

-

Eksperter har ikke kunnet give noget svar på, hvorfor fiskene er forsvundet. Men nu har Fødevareminister Mariann Fischer Boel bedt Danmarks Fiskeriundersøgelser om at undersøge sagen.

Mødes med fiskere

Undersøgelsen skal give svar på, hvorfor fiskene forsvinder fra området og hvad myndighederne kan gøre for at rette op på det.

Undersøgelsen skal løbe over to til tre år, og allerede snart vil Danmarks Fiskeriundersøgelser holde møder med de amter og fiskere, der er berørt af det fisketomme område. Den første rapport fra undersøgelsen ventes færdig i januar 2003. 

Oversigt

    Oversigt