Minister ind i sag om skattecenter

Sagen om lukningen af skattecentret i Svendborg ender nu på skatteministerens bord.

Den tidligere regering besluttede sidste år, at Skat frem mod 2020 skal samles på 20 hovedadresser. Det betød, at 11 centre nedlægges, blandt dem Skats afdeling i Svendborg.

De godt 100 ansatte på Skat i Svendborg skal efter planen flyttes til Skats kontorer i Odense og Middelfart.

Men i Venstres valgoplæg "Flere danske job i hele Danmark" lovede partiet at se på "igangsatte ændringer" og flytning af statslige arbejdspladser.

Det får nu Venstres Folketingsmedlem Erling Bonnesen til at rejse sagen over for den nyudnævnte Skatteminister Karsten Lauritzen.

Også Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann har for få dage siden skrevet til skatteministeren for at få udflytningen af Skat stoppet.

Oversigt

    Oversigt