Minister: Masser af muligheder for ejere i ghetto

Højstrup Boligforening snyder sine lejere, hvis den kun vil sælge lejligheder i Vollsmose på markedsvilkår, mener socialministeren

Boligselskaberne i Vollsmose i Odense snyder deres lejere for en god ordning, når de nu opgiver at sælge nogle af områdets lejligheder som ejerlejligheder. Det mener socialminister Eva Kjer Hansen (V).

- Det hænger ikke sammen. Boligselskaberne kan sagtens skabe en blanding af ejer- og lejeboliger, hvis de ønsker det, siger Eva Kjer Hansen til Ritzau.

Boligselskaberne vil blandt andet gerne kunne sælge boliger på rene markedsvilkår, fordi det vil give mulighed for at tiltrække nogle ejere, der er bedre økonomisk stillet og dermed kan styrke Vollsmose.

- Man har alle muligheder for at gå ind og sætte krav om, hvem der kan købe lejlighederne allerede som ordningen er i dag. For eksempel kan man sætte krav om indkomst og arbejde hos køberne. Så der er alle muligheder for at skabe en blanding af ejere og lejere, siger Eva Kjer Hansen.

ritzau/

Oversigt

    Oversigt