Minister mødte dronningen

Den nye familie- og forbrugerminister, fynske Carina Christensen, var fredag eftermiddag i audiens hos Dronningen på Amalienborg, og senere fik hun under en officiel seance overdraget sit nye ministerium.

Klokken 16.30 blev hun præsenteret for Dronningen.
- Det var hyggeligt. Hun er et venligt og rart menneske, og hun spurgte til, hvordan min dag har været, fortæller Carina Christensen.

Fik overrakt en ølbrik

Godt en time senere - klokken 17.45 - fik Carina Christensen så officielt overdraget sit nye ministerium, da hun under et pressemøde i Ministeret for Familie- og Forbrugeranliggender mødte sin forgænger Lars Barfoed, sine nye medarbejdere og et talstærk presseopbud.
- Det har været en hektisk dag. Men jeg glæder mig meget til at begynde på opgaverne efter juleferien, sagde Carina Christensen til pressen.

Hun fik under seancen overrakt en særlig ølbrik, som tegn på, at hun ansvarlig for fødevarekontrollen nu skal være "landets mundskænk", som ministeriets departementchef udtrykte det.

Oversigt

    Oversigt