I det fynske folks tjeneste

Minister: Odense bryder loven

Det er ulovligt, når Odense Kommune tilbyder svært handicappede at flytte i plejebolig, hvis de ikke kan nøjes med 25 timers hjælp om ugen. Den besked fik kommunen torsdag fra Socialminister Henriette Kjær.

-

Odense Kommune indførte den ny praksis i marts for at spare fem millioner kroner. Den går ud på at svært handicappede maksimalt kan få 25 timers ugentlig pleje i eget hjem. Hvis det ikke er nok, må de flytte i plejebolig.

Det, mener Socialministeren, er i strid med serviceloven, og derfor har hun skrevet til Odense Kommune og udtrykt sin forventning om, at den praksis stoppes omgående.

Rådmand, Villy Larsen, SF, modtog brevet torsdag morgen, og melder hus forbi. Han mener, ministeren er fejlinformeret om, hvordan Odense Kommunes praksis gennemføres.

Umiddelbart mener Villy Larsen ikke at ordningen bliver ændret

Ved du noget? Så send os et tip