I det fynske folks tjeneste

Minister: Rejsekort-bøvl bør give gratis ture

Passagerne med rejsekort bør kunne køre gratis med tog, når rejsekortet er nede, mener transportministeren.

Passagerer med ubrugelige rejsekort fredag morgen bør kunne køre gratis med tog. Det mener transportminister Magnus Heunicke (S).

Han skriver fredag morgen på Twitter:

- Her i morgentoget er rejsekortet nede i hele DK. Burde være gratis så. Vil jeg om nødvendigt ta op m selskaberne bag.

Ifølge DSB skal passagerne med rejsekort selv sørge for at købe en anden billet, mens rejsekortet er nede.

Ved du noget? Så send os et tip