I det fynske folks tjeneste

Minister rykker for løsning på Svendborgbanen

Lang tids problemer med forsinkelser og aflysninger på jernbanen mellem Odense og Svendborg får nu trafikminister Flemming Hansen til at bede Banedanmark om at skynde sig med en løsning. Han betegner forholdene på jernbanen som uacceptable.

-

Lang tids problemer med forsinkelser og aflysninger på jernbanen mellem Odense og Svendborg får nu trafikminister Flemming Hansen til at bede Banedanmark om at skynde sig at komme med en løsning.

Forholdene på Svendborgbanen er ikke acceptable. Især ikke på en bane, som der de senere år er brugt 200 millioner kr. på at forbedre og opgradere. Sådan skriver trafikministeren i en pressemeddelelse, onsdag.

Samtidig påpeger ministeren, at Banedanmark er ved at finde en løsning, som skulle være klar om senest 14 dage.

Dernæst skal løsningen gennemføres. Hvor lang tid det tager, afhænger af løsningen.

- Men jeg vil under alle omstændigheder bede Banedanmark om at prioritere en løsning af situationen højt, skriver Flemming Hansen.

Beklager situationen
Ministeren beklager de gener, togpassagererne har oplevet. Enhver kan forstå at disse gentagne forsinkelser må være utålelige, hedder det i pressemeddelelsen.

Gennem lang tid har Svendborgbanen været ramt forsinkelser og aflysningner, som skyldes problemer med signalerne.

Dem har Banedanmark nemlig ikke haft penge til at gøre noget ved, selvom der er investeret i nye tog og skinneændringer for at gøre banen mere tiltrækkende for passagererne.

Det har medført voksende kritik fra brugerne af banen og erhvervslivet i Svendborg.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.