Ministerbesøg på Odense havn

Transportministeren besøgte mandag Odense Havn. Besøget skete i forbindelse med, at havnen skal udvides for 200 millioner kroner, så dele af den kommende Femern-forbindelse kan bygges på stedet. Men det er langt fra sikkert, at havnen får den attraktive ordre.

Transportministeren tog med på en sejltur, for at få et overblik over den kommende udvidelse. Odense Havn vil bruge 200 millioner kroner på at udvide terminalen ved Lindøvæftet. Havnen håber nemlig at lande en kæmpeordre, at dele af den kommende Femern-forbindelse skal bygges på den udvidede terminal.
- Vi mener bestemt, det er realistisk, ellers var vi aldrig startet på det her, siger Odense Havns direktør, Carsten Aa, til TV2/FYN.

En sådan ordre vil føre 500 jobs med sig. Problemet er bare, at Odense Havn langt fra er alene om kampen om ordren. Kalundborg, Århus og Ålborg har allerede meldt sig på banen, og flere udenlandske havne ventes at byde sig til i den hårde konkurrence.
- Nogle af konkurrenterne ligger jo tættere på den kommende broforbindelse, men det vigtigste er, at Odense for lavet et ordentligt forarbejde, når de byder ind på opgaven, siger direktør for Danske Anlægsentrepenører, Niels Nielsen, til TV2/FYN.

Oversigt

    Oversigt