I det fynske folks tjeneste

Bios-kollaps: Ministre i samråd

Beskæftigelsesministeren og Sundheds- og ældreministeren bliver nu kaldt i samråd om konsekvenserne af ambulancefirmaet Bios' kollaps.

Det er socialdemokraten Bjarne Laustsen, som har kaldt Beskæftigelsesministeren og Sundheds- og ældreministeren i samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Det fortæller Beredskabsinfo.

Bjarne Laustsen har bedt de to  ministere svare på:

- Hvad er ministrenes kommentarer til konsekvenserne af ambulanceselskabet Bios’ konkurs, som blandt andet påfører Region Syddanmark en ekstraregning på cirka 53 millioner kroner, og hvilke overvejelser giver sagen ministrene anledning til?

Samrådet finder sted den 16. december 2016, og der er tale om et åbent samråd, som blandt andet vil kunne følges på Folketingets web-tv.

 

 

Ved du noget? Så send os et tip