I det fynske folks tjeneste

Ministre i samråd om Campus-planer

02:07

1 af 2

Socialdemokraten Carsten Hansen hiver nu tre ministre i samråd for at få afklaret, hvorfor en aftale om salg og køb af studiebygninger ved SDU ser ud til at falde til jorden. Hvis aftalen ikke bliver til noget vil det betyde en alvorlig svækkelse af Odense som studieby.

Der er skabt usikkerhed om planerne om en helt ny forsknings- og vidensbydel ved Syddansk Universitet. En plan, der skal gøre Odense til en af de største og mest markante vidensbyer i Europa.

Undervisningsministeriet og  Videnskabsministeriet har indgået en aftale om køb af Ingeniørhøjskolen med Syddansk Universitet. Men nu ser det ud til at ministerierne løber fra aftalen, fordi de mener, at prisen er faldet med 20 procent.

- Vi har intet fået at vide, og jeg føler mig meget dårligt orienteret. Men jeg er forarget over, at en aftale tilsyneladende ikke er en aftale, siger SDUs rektor Jens oddershede.

Salget af Ingeniørhøjskolen er en del af stor kabale, der skal sikre, at ingeniøruddannelsen, lægeuddannelsen, sygeplerskeuddannelsen og fysioterapiaftalen skal flytte til et helt nyt studie og vidensområde ved SDU.

Hvis aftalen ikke falder på plads vil det i følge borgmester Anker Boye og rådmand Jan Boye, betyde en alvorlig svækkelse af Odense som studieby.

Byggeriet af den nye bydel er allerede forsinket 6-7 måneder på grund af ministeriernes smøleri, og nu forlanger rektoren en afklaring.

- Vi kan ikke vente lægngere. Hvis der ikke kommer en afklaring inden 1. februar anser jeg aftalen som ophævet, og så må det hele falde, siger Jens Oddershede.

Carsten Hansen(S) har indkaldt både undervisningsministeren, videnskabsministeren og finansministeren i samråd for at få at afklaret, hvad der sker i sagen, og hvad SDU kan regne med.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.