Minkavlere kræver millionerstatning af foderproducent

100 minkavlere fra Jylland og Fyn kræver mellem 30 og 40 mio. kr. i erstatning fra minkfoderfabrikken Sole Minkfoder A/S i Hedensted, fordi pelsdyravlerne mener, at virksomheden har leveret dyrefoder inficeret med virussygdommen plasmacytose.

-


100 minkavlere Fyn og Jylland kræver erstatning fra Sole Minkfoder A/S
100 minkavlere fra Jylland og Fyn kræver mellem 30 og 40 mio.
kr. i erstatning fra minkfoderfabrikken Sole Minkfoder A/S i
Hedensted, fordi pelsdyravlerne mener, at virksomheden har
leveret dyrefoder inficeret med virussygdommen plasmacytose.
Sygdommen har betydet, at mange minkavlere har måttet sanere
deres besætninger, dvs. aflive dyrene og indsætte nye raske
dyr.
Sole Minkfoders forsikringsselskab, Topdanmark, afviser
imidlertid at betale erstatningen og anerkender ikke, at foderet
har skylden for et pludseligt og omfattende sygdomsudbrud i
sommeren 2002 hos en meget stor del af Sole Minkfoders kunder.
Derfor mødes parterne i Vestre Landsret i den kommende uge. Får
minkavlerne medhold af landsretten, skal det endelige
erstatningskrav for den enkelte avler gøres op og fremføres
efterfølgende.
Der er cirka 2000 minkavlere i Danmark, som er verdens førende
producent inden for pelsdyr.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt