Misbrugere skal ud af byen

Åbenlys handel med narko, trusler og ballade og beboere, der hyrer private vagtværn. Odenses borgmester kalder nu til krisemøde om problemerne i Pantheonsgade.

Andre narkomaner

Torsdag fortalte TV 2/FYN, at en beboerforening i Pantheonsgade havde hyret et privat vagtværn for at få narkomaner og alkoholikere væk fra fordøren, hvor problemer med misbrugere har været dagligdag i lang tid.

Nu har borgmester Anker Boye indkaldt til stormøde med alle involverede parter omkring situationen, og han ser også helst, at misbrugere skal ud af byen.

- Vi bliver nødt til at gøre noget nu, siger han til TV 2/FYN og fortsætter:

- Det er nogle mennesker med meget store, personlige problemer, der benytter varmestuen i Pantheonsgade, og dem skal vi sørge for, at der er plads og hjælp til. Men jeg mener ikke, det er det rigtige sted, lige midt i centrum, siger Anker Boye.

Sidste år blev der bevilget penge til at flytte natvarmestuen fra Pantheonsgade til Østergade, men det har ikke hjulpet på problemerne i dagtimerne.

- Det er tilsyneladende en anden type narkomaner end tidligere, der i dag bruger gaden, og de trækker mere kriminalitet med sig, mere handel med stoffer og en mere truende adfærd. Sådan en situation kan vi naturligvis ikke leve med, og det er baggrunden for den dialog, vi nu vil tage med parterne, siger Anker Boye.

Vis stort kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvem er inviteret?

Oversigt

    Oversigt