I det fynske folks tjeneste

Mishandlede hund til døde

Fyns Politi anholdte mandag aften en mand for at have mishandlet sin hund.

En 29-årig mand fra Odense blev mandag aften anholdt, efter at han havde mishandlet sin hund. Hunden måtte senere aflives på grund af kvæstelserne.

Politiet blev alarmeret ved 19-tiden af mandens naboer, og da de ankom til stedet, fandt de hunden smidt i en container. Hunden - en mastiff - havde blandt andet voldsomme indre blødninger og et ødelagt øje. Det fortæller vagthavende Lars Tvede til TV2/Fyn.

Manden havde inden forsøgt at kvæle hunden, trampet på den og stukket den med en kniv. Den 29-årige var angiveligt blevet vred på hunden, fordi den havde bidt ham i hånden.

Politiet anholdte manden og sigtede ham efter dyreværnsloven, og han vil formentlig blive idømt i en bødestraf.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.