I det fynske folks tjeneste

Mistænkt anholdt for knivstikkeri

Fyns Politi har anholdt den mand, der mistænkes for et knivstikkeri i Svendborg.

Politiet anholdt den formodede gerningsmand.

Det var fredag eftermiddag, at en 20-årig mand blev stukket i ansigtet og kravebenet under et skænderi på en parkeringsplads ved et af byens plejehjem.

Offeret kunne udskrives efter et par timer, men det tog lidt længere tid at finde frem til den eftersøgte. Men lørdag morgen fik efterforskerne sporet manden til en adresse i Jylland, hvor han blev anholdt og taget med til afhøring.