I det fynske folks tjeneste

Mistænkt for drabsforsøg har meldt sig selv

Den 27-årige mand som Fyns Politi mistænker for at have stået bag et voldsomt knivstikkeri i Svendborg natten til torsdag har nu meldt sig selv.

Manden har været eftersøgt af politiet siden episoden, hvor en 28-årig mand blev stukket ved "Terningen" i Møllergade i Svendborg natten til torsdag. Han blev blandt andet ramt i milten og var en overgang i livsfare.

Den formodede gerningsmand meldte sig selv på politigården i Svendborg ved 12-tiden fredag.

Han har ikke ønsket at udtale sig til politiet. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense lørdag.

Ved du noget? Så send os et tip