Mistede rygsæk til gaderøvere

En 18-årig mand blev fredag eftermiddag truet med kniv til at udlevere sin rygsæk til tre personer på Kertemindestien i Odense.

Fyns Politi modtog lidt før klokken 15 melding om et gaderøveri på Kertemindestien nær Risingsvej i Odense.

En 18-årig mand blev passet op af tre mænd, hvoraf den ene truede med en kniv, så offeret udleverede sin rygsæk.

Rygsækken beskrives som sort og orange.

De tre mænd beskrives som:

1) 19 - 20 år

165 centimeter høj og almindelig af bygning

Han havde arabisk udseende med kortklippet sort hår og var iført en åben, mørkeblå trøje.

2) 15 - 20 år

165 centimeter høj og spinkel.

Han havde afrikansk udseende med strittende, krøllet hår og bar en hvid bluse med orange skrift.

3) Dansk

omkring 20 år

175 centimeter høj

Bar mørke cowboybukser og hættetrøje.

Eventuelle oplysninger til Fyns Politi på 114.

 

Oversigt

    Oversigt