I det fynske folks tjeneste

Misundelig? Suite, wellness og fladskærm til katten

02:53

Maxmotor i sin penthouse på dyreklinikken i Tommerup.

1 af 4

På Tommerup Dyreklinik har de statset stort på luksusophold til katte.

Fladskærm til Fister

 

Vi spenderer mere og mere på vores pelsede familiemedlemmer.

I år 2013 brugte vi per husstand i gennemsnit 1677 kr. Det tal steg til 2293 kr. i 2014. Og en undersøgelse foretaget af AniCura Odense Dyrehospital viser, at vi i 2016 vil bruge endnu flere penge end hidtil på vores kæledyr. Derfor er der nu dyrlæger der opruster, som Tommerup Dyreklinik.

I kattesuiterne i Tommerup dyreklinik kan kattene blandt andet blive stimuleret via musikterapi og se fjernsyn specielt designet til katte.

- Det er jo afgørende for en kat at have det godt. Og det er afgørende for ejeren, at katten har det godt. Og det er rigtig dejligt for en dyrlæge at kunne få lov til at behandle på en patient, som ikke er så stresset. Så det er et hjælpemiddel til det hele, fortæller dyrlæge Inge Ottesen.

Nogen vil måske synes, det er lidt fjollet med tv og lydterapi. Er det nødvendigt?

 

- Vi stiller jo ikke spørgsmålstegn ved, at vi går tur med hunden og prøve at stimulere den på agilitybanen, når de er indlagt over længere tid. Men katten sidder jo bare og kigger - den skal jo også stimuleres. Og en kat, der har det godt, bliver også hurtigere rask, lyder det fra Inge Ottesen.

Katteskole med katteterapeut

En ny undersøgelse fra AniCura dyrehospital i Odense viser, at vi fortsat vil bruge endnu flere penge. Faktisk så ønsker 96 procent af de adspurgte at bruge det samme eller flere penge på deres kæledyr i år 2016.

Derfor har Tommerup Dyreklinik nu også valgt, at katteejerne skal kunne få timer i katteskolen hos klinikkens helt egen katteterapeut.

- Kattefolket skal have lov til at interessere sig ligeså meget for deres dyr, som hundefolket, siger katteterapeut Yvonne Thomsen.

Ved du noget? Så send os et tip