Mit navn det står med .....

Det er tid til påskeferie, chokoladeæg og gækkebreve. 

Opskrifter

Påsken nærmer sig, og traditionen tro bliver der sendt tusindvis af gækkebreve. Men hvis du ikke gætter afsenderen, skylder du et påskeæg. I stedet for at købe et æg, så kan du lave et selv.

Fyldte æg med Amarenabær, 16 æg
450 g Odense Ren Rå Marcipan
400 g hvid, lys eller mørk chokolade
Fyld
50 g Amarenabær fra glas
50 g Odense Ren Rå Marcipan
Hak amarenabærene fint og ælt dem sammen med 50 g marcipan. Del 450 g marcipan i 16 stykker og tril dem til kugler. Skær kuglerne midtover og tryk en fordybning i hver halvdel. Læg et en teske amerenafyld i den ene halvdel og saml kuglen igen. Tril kuglerne til æg og vend ægget i smeltet mørk overtræk eller chokolade.
Tip: Dekorer æggene som "vilde" fugleæg med smeltet mørk, lys eller hvid chokolade. Brug en pensel eller en vatpind til at dekorere med.

Fyldte æg med nougat-spiral, 12 æg
250 g Odense Ren Rå Marcipan
200 g nougat
250 g hvid, lys eller mørk chokolade
1 ostehøvl
Hasselnødder, hakket
Skær 12 skiver marcipan af rullen og 12 skiver nougat på lags med ostehøvlen. Læg en nougatskive ovenpå en marcipanskive og rul dem sammen som en roulade. Form rouladen som et æg i hånden og vend det i smeltet mørk overtræk og dekorer med lidt hakket hasselnødder.

Temperering af smeltet chokolade

Chokoladen rives i spåner eller hakkes i små stykker. 1 liter vand bringes i kog, gryden tages af, og en skål sættes i gryden. Smelt 2/3 af chokoladen i skålen. Når chokoladen er smeltet, tages skålen op af vandbadet, og den sidste 1/3 chokolade tilsættes, mens der røres rundt. Nu er chokoladen klar til brug.

Oversigt

    Oversigt