I det fynske folks tjeneste

Miti ryster på hovedet

Rygter, forlydender og spekulationer. Det har ikke skortet på gætværk hverken fra presse eller fans, når det gælder OB-spiller Mwape Mitis fremtid. Men mandag eftermiddag meldte Miti klart ud på OBs egen hjemmeside, at han ikke forlader OB til fordel for en anden dansk klub som fx Brøndby.

-

Rygter, forlydender og spekulationer. Det har ikke skortet på gætværk hverken fra presse eller fans, når det gælder Mwape Mitis fremtid. Men mandag eftermiddag meldte Miti klart ud på OBs egen hjemmeside, at han ikke forlader OB til fordel for en anden dansk klub som fx Brøndby.

Stadig forhandlinger?
Netop Brøndby præsenterede i dag Viborgs Asbjørn Sennels som ny mand i den gule Brøndby-trøje - men mange havde forventet, at også Miti ville blive præsenteret som ny Brøndby-spiller. Men sådan gik det altså ikke. Alligevel mener flere medier, at der stadig forhandles mellem OB og Brøndby om Miti. Dog har københavner-klubben ikke så travlt med at få de mørkgyldne zambianske fødder til den københavnske vestegn. Mwape Miti er nemlig ikke spilleberettiget til Brøndbys kamp mod Barcelona 26. februar, da han tidligere i denne sæson har spillet UEFA-cup fodbold for OB.

Miti bliver
Skulle der stadig være forhandlinger igang mellem de to klubber, må det i givet fald være uden Mitis viden. Han siger til OB Online:

- Jeg kan kun ryste på hovedet af det og sige, at jeg ikke forholder mig til den slags rygter. Jeg kunne ikke drømme om at forlade OB til fordel for en anden dansk klub. Som jeg tidligere har sagt, er mit hjerte hos OB og de mange fans, der gennem årene har støttet mig.

Ved du noget? Så send os et tip