Mobning: Fem gode råd til forældrene

Torsdag præsenterer regeringen og en række børne-organisationer en ny plan mod mobning.Tal viser nemlig, at seks ud af 10, der bliver mobbet i ét skoleår, også bliver mobbet året efter. Psykolog og tidligere skoleleder, Stig Jensen giver her fem gode råd til forældrene.

  1. Hvis dit barn fortæller dig om mobning i klassen, så se det som en invitation til at gøre en forskel. Som forældre kan man have enormt stor indflydelse på barnets klasses trivsel.
     
  2. Del din viden med klasselæreren. Klasselæreren er den eneste, der har myndighed til at gøre noget ved problemet. Gå hellere til læreren end til forældrene, da forældrene ikke ved alt, hvad der foregår i en klasse.
     
  3.  Hav ikke berøringsangst. Hvis dit barn fortæller dig, at der foregår mobning i klassen, så fortæl det videre til klasselæreren, også selvom dit barn beder dig om at holde det hemmeligt. Det at dele den viden, er aldrig en dårlig ting.
     
  4. Hav blik for de andre børn i klassen. Gå aktivt ind i at arrangere legeaftaler, hvis der for eksempel kommer et nyt barn i klassen, og bak op om fællesskabet i klassen, hvor det er muligt. For eksempel ved at invitere hele klassen med til børnefødselsdage.
     
  5. Gør hvad du kan for at dit eget barn trives. Et barn der stortrives, spreder ikke mistrivsel.

 

Se meget mere på TV 2/Fyn klokken 19.30. 

 

Oversigt

    Oversigt