Moby Disc vender hjem - næsten

Per Ellegaard, som er ved at genoplive vinyl-kultstedet, Moby Disc, i Odense har nu afsløret, hvor forretningen kommer til at ligge.

Adressen er Skt. Knud Kirkestræde 2A lige ved siden af de lokaler, hvor forretningen havde til huse i årene fra 2003 til 2013.

Det skriver Per Ellegaard på Moby Discs Facebookside.

Han udskrev forleden en konkurrence om et gavekort på 500 kroner til den, der kunne gætte adressen.

Mange gættede rigtigt, så den heldige blev fundet ved lodtrækning.

Vinder blev Marie Ingeman Sørensen.

Oversigt

    Oversigt