Moden og sød: Den fynske vin bliver ekstra god i år

Den varme sensommer får vinbønder til at juble. Druerne er ekstra søde og bliver hurtigere modne. Fantastisk, lyder det fra en vinbonde på Fyn.

Det har været den bedste sæson nogensinde. Sådan lyder det kort og kontant fra en meget glad vinbonde. Leif Petersen har sin egen vinproduktion i Vissenbjerg, og den varme sensommer har fået hans druer til at blive ekstra søde og hurtigere modne end tidligere.

- Det kommer først og fremmest til at påvirke kvaliteten. Vinen fra i år får meget høj kvalitet. Det er fantastisk, siger Leif Petersen, Magtenbølle Vingård.

Og Leif Petersen er ikke den eneste, som synes, at vejret har været helt særligt god ved de fynske druer i år. Også hos Fyns største vinproducent, Nyholmgaard Vin i Marslev, oplever de en særlig sødme og kvalitet af druerne i år på grund af det varme sensommervejr.

- År 2014 var det hidtil bedste høstår, vi har oplevet. Men denne sæson tyder på at blive ligeså god, fortæller Dina Nyholmgaard.

Vinbønderne plejer at høste i midt oktober, men på grund af de sidste par dages gode vejr, kan høsten allerede begynde i løbet af de næste 14 dage.

Oversigt

    Oversigt