Mødrehjælpen mangler julehjælp

Mødrehjælpen mangler julehjælp til mere end 400 familier. Stor stigning i ansøgninger om julehjælp i Odense og Syddanmark.

Mødrehjælpen frygter, at flere hundrede familier i år kommer til at gå forgæves efter julehjælp. Mødrehjælpen har nemlig fået 28 procent flere ansøgninger om julehjælp i forhold til sidste år.

Antal berettigede julehjælpsansøgere i Region Syddanmark er steget fra 170 sidste år til 253 i år. I Odense alene er antallet stedet fra 40 til 70.

Organisationen appellerer nu til både privatpersoner og virksomheder om at støtte indsamlingen, så de mest trængte familier kan få julehjælp.

Et nåleøje at komme igennem

Ansøgningsfristen for at søge om julehjælp er nu overskredet, og Mødrehjælpen har modtaget 4.192 ansøgninger, hvilket er 28 procent flere end sidste år.

- Det er i forvejen et nåleøje at komme igennem for overhovedet at blive skrevet på listen til julehjælp. Der er ingen tvivl om, at de familier, der slipper gennem nåleøjet hos os, virkelig har brug for hjælp, siger Mødrehjælpens direktør Mads Roke Clausen.

Mødrehjælpen sender de sidste julehjælpschecks ud fredag 21. december.

Fakta

Oversigt

    Oversigt