Mor dømt for misbrug af datter

En 33-årig mor fra Odense og hendes 37-årige elsker er blevet dømt for at have misbrugt kvindens datter seksuelt. Efter en tur i byretten i Odense har de begge et års fængsel hængende over hovedet.

Ifølge kvinden skete misbruget, fordi hun vidste at elskeren tændte på mindreårige piger.

- Og når han blev tændt, kunne han også tænde mig. Jeg ville have, at han ville vælge mig i stedet for konen, forklarede hun i retten.

Kvinden filmede også sig selv og pigen mens de dyrkede oralsex, så elskeren kunne se det på hans mobiltelefon.

Pigen blev misbrugt seksuelt to-tre gange i hendes og moderens hjem i Odense i sommeren 2007, hvor både moderen og elskeren var tilstede, skriver Fyens Stiftstidende.

Usædvanlig sag

Chefanklager på Fyn Jan Stick mener det er højst udsædvanlig at en mor dømmes for sexmisbrug af sin egen datter.

- Set i de store tals verden er det yderst sjældent, at man ser den her slags domme. Gennem de senere år har vi måske set sager af denne slags lidt hyppigere, men jeg tror ikke det er fordi der er flere af dem. Snarere fordi der har været øget fokus på dem, siger chefanklager Jan Stick.

Jan Stick var anklager i den såkaldte Tønder-sag, hvor en mor og far blev dømt for at stille deres døtre til rådighed seksuelt for en stribe mænd.

Straf: sexualbehandling

Moren skal afsone et halvt år af sin straf, og i de sidste seks måneder skal hun blandt andet underkaste sig seksualbehandling.

Manden, der ikke længere er kvindens elsker, undgår helt at skulle i fængsel. Til gengæld skal han også underkaste sig seksualbehandling, og så må han i de næste to år ikke se sine egne mindreårige døtre uden Kriminalforsorgens medvirken.

Pigen bor ikke længere hjemme hos sin mor.

Oversigt

    Oversigt