I det fynske folks tjeneste

Mor fik halvandet år for drabsforsøg på sønner

En 32-årig mor fik i går halvandet års fængsel ved Retten i Odense. Hun havde prøvet at gasse sine to sønner ihjel og da det ikke lykkedes kørte hun med vilje ind i en lysmast med børnene i bilen.

-

En 32-årig mor fik i går halvandet års fængsel ved Retten i Odense. Hun havde prøvet at gasse sine to sønner ihjel og da det ikke lykkedes kørte hun med vilje ind i en lysmast med børnene i bilen.


Drabsforsøget på de to børn på 10 og 12 år fandt sted kort før jul for over et år siden. Først forsøgte den 32-årige at at tage livet af børnene ved at føre udstødningsgas ind i sin bil. Senere kørte hun altså med vilje ind i en lysmast med børnene i bilen. Begge børn overlevede dog udåden, som onsdag altså gav kvinden halvandet år fængsel.


Fri kvinde


De 14 måneder er dog gjort betinget og da kvinden tidligere var varetægtsfængslet i fire måneder kunne hun forlade retten som en fri kvinde.


Udover fængselsstraffen skal kvinden betale 10.000 kr. i erstatning til hver af børnene. Hun mistede også sit kørekort i fem år på grund af spirituskørsel og skulle desuden betale en tillægsbøde på 12.000 kr.

Ved du noget? Så send os et tip