I det fynske folks tjeneste

Mor fortsat sigtet i sag om dødsbrand

Moderen er fortsat sigtet efter branden, der kostede hendes to drenge livet. Politiet ønsker nu arbedsro til efterforskningen.

Moderen til de to børn, der tidligt mandag morgen indebrændte i Tommerup Stationsby på Fyn, er fortsat sigtet for mordbrand.

Fyns Politi har nu fået resultatet af de første tekniske undersøgelser på brandstedet i Tommerup, men efterforskerne kan ikke kommentere resultatet, før der er gennemført yderligere efterforskning.

- Vi har nu brug for at komme i dybden med efterforskningen, før vi kan udtale os yderligere, siger politiinspektør Benny Linde Larsen fra specialefterforskningsafdelinge ved Fyns Politi.

Men han slår fast, at moderen til de to omkomne drenge på to og syv år, fortsat er sigtet i sagen.

Børnenes 32-årige mor er dog på fri fod, og er anbragt hos sin familie på Sjælland.