Mor i knibe

En enlig mor fra Tommerup er tvunget på jobsøgningskursus i Middelfart, som koster hende 500 kr. om ugen.

35-årige Pernille Spangenberg har en handicappet søn, der kræver jævnlige kontrolbesøg på sygehuset. Derfor kunne hun ikke arbejde mere end 25 timer om ugen som laborant og massør, men det var ikke nok for A-kassen, der smed hende ud. Pernille Spangenberg røg derfor på kontanthjælp.

Og nu har Assens Kommune så sendt hende på jobsøgningskursus i Middelfart, selvom hun kunne tage nøjagtig det samme kursus i Odense. Forskellen er flere hundrede kroner om ugen i benzinpenge.

- Det betyder jo, at et budget, der i forvejen er ret lille, bliver endnu mindre. Jeg synes, det virker ret uoverskueligt, hvordan jeg skal få 1500 kr. til at række i fire uger til Noa og jeg, fortæller Pernille Spangenberg.

Hvis Pernille Spangenberg ikke deltager i kurset, ryger hendes kontanthjælp.

Du kan se meget mere i vores udsendelse klokken 19.30.

Aktivering af kontanthjælpsmodtagere

Oversigt

    Oversigt