I det fynske folks tjeneste

Mor og søn overfaldet i Odense

En 49-årig kvinde og hendes 17-årig søn blev natten til søndag overfaldet og slået ned, da de klagede over larm fra en nabolejlighed på Skjoldsvej i Bolbro, hvor der blev holdt fest.

Kvinden blev slået, sparket og trampet på hovedet af op til fem mennesker, mens hendes søn fik slået flere tænder ud. Det oplyser vagtchefen hos Fyns Politi.

Politiet har anholdt et ægtepar og deres 17-årige søn, samt to mænd for overfaldene. De sigtes for kvalificeret vold.

/ritzau/