Mor til efterladt skal have hjælp

Den nybagte mor, der i onsdags efterlod sit nyfødte barn i et buskads tæt ved Rosengårdsskolen i Odense, vil nu formentlig blive anbragt på en institution for at få hjælp. Politiet fandt torsdag frem til den 28-årige kvinde og anholdt hende.  

-

Den nybagte mor, der i onsdags efterlod sit nyfødte barn i et buskads tæt ved Rosengårdsskolen i Odense, vil nu formentlig blive anbragt på en institution for at få hjælp. Det skriver Ritzaus Bureau.

Politiet fandt torsdag frem til den 28-årige kvinde og anholdt hende. Kvinden, der lever alene, bor i nærheden af findestedet.

Hun er sigtet for at have overtrådt straffelovens bestemmelse om på uforsvarlig måde at have udsat sit barn for fare. Det var to 12-årige drenge, der fandt spædbarnet.

Kriminalinspektør Herman Overgaard siger til TV 2/Fyn, at politiet endnu ikke  fuldt ud har fastlagt kvindens motiv.
- Vi vil endnu ikke udtale os om motivet, før vi har fået foretaget en grundig afhøring af kvinden, siger han. 

Oversigt

    Oversigt