I det fynske folks tjeneste

Mor til to: - Har nok ikke helt styr på, hvad de laver på Instagram

Unge lægger private billeder på nettet som aldrig før - på Snapchat, Facebook og Instagram. Og vi forældre tror, at børnene helt har styr på det. Men det har de langt fra. Derfor var der gode råd til forældrene på Tarup Skole.

Foto: TV 2/FYN

En  undersøgelse i Odense viser, at næsten hver femte unge har delt intime billeder eller videoer af sig selv.  Og flere har oplevet at få delt private billeder uden, at de har givet lov. 

Læs også Generation artig? Hver 10. dreng har delt seksuelle billeder

Derfor holdt Socialmedia-rådgiver Lykke Møller Kristensen tirsdag aften foredrag for forældrene på Tarup Skole, hvor hun også delte ud af erfaringer med sine egne børn. Og de historier gjorde indtryk på de fremmødte forældre. 

- Lykkes egen historie om hendes børn på de sociale medier - og hvor galt det kan gå, har chokeret mig og gjort indtryk på mig, fortæller Carina Sandberg. 

Tror du, at du har styr på dine to børn?

- Ærligt nej. Nok ikke så meget som jeg burde have. 

Hvordan har du hidtil prøvet at følge med i, hvad det er, de laver på Facebook

- Jeg har i hvert fald sikret mig, at jeg er "venner" med dem på Facebook og Instagram - og så talt med dem om, hvordan er det, man skal begå sig. Hvad er det for en tone, man skriver i? Hvor mange der kan se det, og hvor mange der følger med. Men nok ikke i det omfang, som jeg burde, erkender Carina Sandberg. 

Læs også Camilla deler billeder af sig selv: Jeg tænker ikke så meget over det

Og det er netop Lykke Møller Kristensens budskab. 

- Vi har det ikke nok fremme ved spisebordet. Vi taler ikke nok om det. Og så tror vi, at vores børn har mere styr på det, end de har. 

Du kan læse gode råd fra Lykke Møller Kristensen her.