Morgentrafikken driller: Kør forsigtigt

Det handler om at køre forsigtigt, hvis du skal ud i mandagens morgentrafik.

Fyns Politi og Vejdirektoratet melder om flere uheld på den fynske motorvej. 

Tre til fire biler stødte sammen tidligere på morgenen omkring Nr. Aaby i retning mod Odense, og ved afkørsel 54 ligger et skilt på vejen.  

Politiet opfordrer til, at man kører efter forholdene og sænker farten.

Skal du over Storebælt, så vær opmærksom på blæsten. Den kraftige vind kan påvirke trafikken over broen. 

Søndag aften var motorvejen spærret, da 35 biler var involveret i et harmonikasammenstød på grund af den tætte tåge. 

Oversigt

    Oversigt