I det fynske folks tjeneste

Morten Andersen: Det handler ikke om politik

04:05

1 af 2

Det er taktik og ikke det politiske indhold, der har fået en række partier til at indgå budgetforlig uden om Nordfyns borgmester og hans parti Venstre. Det vurderer borgmester Morten Andersen overfor TV 2/FYN.

- Jeg mener ikke, at der var meget i vores budgetforslag, der skilte os rent politisk. Det her handler mere om, at man ikke vil give Venstre den fjer i hatten, at vi igen har lavet et bredt forlig især i et år, hvor der er flere gaver at dele ud end regninger, siger Morten Andersen.

Med i forliget er både Nordfynslisten og Dansk Folkeparti, der begge pegede på Morten Andersen som borgmester ved den kaotiske konstitutering i 2009, men det undrer ikke borgmesteren.

- Bortset fra afstemningen om borgmesterposten har jeg ikke oplevet nogen opbakning fra Nordfynslisten og Dansk Folkeparti. Det kan da undre mig mere, at et parti som Liberal Alliance, der gerne vil holde den ideologiske fane højt, er med i et forlig til den side, siger Morten Andersen.

En af hovedrolleindehaverne i konstitueringsdramaet i 2009, Ingmar Madsen, er også med i det alternative budgetforlig, han var ellers en af de to socialdemokrater, der forlod partiet og pegede på Morten Andersen som borgmester i stedet for den socialdemokratiske Jørgen Simonsen.

Borgmester Morten Andersen fortæller til TV 2/FYN, at han under gårsdagens forhandlinger om budgettet havde en mistanke om, at der var noget under opsejling:

- Jeg synes, at nogle af de andre partier var meget passive i vores forhandlinger, men det er jo deres valg. Jeg ville have foretrukket et bredt forlig, der giver mere ro, siger borgmesteren.

Ved du noget? Så send os et tip