Morten Andersen overrasket over skifte

Borgmesteren i Nordfyns Kommune, Morten Andersen (V), beklager, at hans partifælle Jens Otto Dalhøj skifter til Liberal Alliance.

Det siger han til TV 2/FYN.
- Det kommer altid bag på én, når man mister et medlem af sin gruppe. Jeg opfatter ikke, at Jens Otto har smækket med døren, siger Morten Andersen, der blev orienteret tirsdag morgen.

Ifølge borgmesteren betyder skiftet ikke noget for magtbalancen i byrådet.
- Jeg ser ikke skævt til ham, fordi han har meldt sig ud. Jeg samarbejder lige godt med alle, og det vil jeg også gøre med Liberal Alliances repræsentant i kommunalbestyrelsen, fortæller borgmesteren.

Oversigt

    Oversigt