I det fynske folks tjeneste

Morten Bisgaard: OB er kommet godt ud af transfervinduet

OB er kommet styrket ud af transfervinduet, men sportsdirektør Jesper Hansen har stadig masser af arbejde forude, vurderer Morten Bisgaard.

01:26

Til midnat mandag aften lukkede fodboldens transfervindue i. For mange klubber er det en både svær og spændende periode, hvor der både er risiko for at miste profiler og chancer for at hente nye til.

For OB gik vinduet ganske fornuftigt, vurderer Morten Bisgaard, der er tidligere OB- og landsholdsspiller og i dag er fodboldekspert på TV 2 SPORT. 

- På kort sigt er de blevet forstærket i og med at man stadig har Rasmus Falk. Det er klart at (salget af, red.) kenneth Zohore selvfølgelig er et tab, men i og med at Anders K. Jacobsen står klar i kulissen til at tage over, vurderer jeg, at man er lige så stærk angrebsmæssigt, siger Morten Bisgaard.

Han peger på, at OBs sportsdirektør i de sidste efterhånden mange transfervinduer har været i gang med en op- og udrydning i OB-truppen. 

- Jesper Hansen har været gennem en længere proces med at få ryddet ud i truppen, og spillere som Lasse Kryger, Emil Larsen med flere havde ramt loftet, så det var fint, de fik andre steder at spille. Og så er der kommet nye til; vi skal ikke glemme at Kenneth Emil Petersen og Joao Pereira kommer til sommer, og det er jo netop i det centrale forsvar, at OB har været svagest, vurderer Morten Bisgaard.

Du kan se hele interviewet med Morten Bisgaard her:

04:12 Luk video