Mortensen og Dalgaard skadet

Det kvindelige danske landshold i håndbold er ramt af skader forud for onsdagens opgør mod Sverige i Aalborg. FCK-spiller udtaget som erstatning.

Danmark kommer til at undvære målvogter Karin Mortensen samt Malene Dalgaard til onsdagens håndboldlandskamp mod Sverige i Gigantium i Aalborg. De har begge vredet om på foden, meddeler Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse

Landstræner Jan Pytlick har som erstatning for SK Århus's Karin Mortensen udtaget FC Københavns Christina Pedersen. Der er ikke udtaget en ny spiller i stedet for GOG Svendborg's Malene Dalgaard.

Oversigt

    Oversigt