I det fynske folks tjeneste

Moské omringet af betjente

Fyns Politi har onsdag formiddag afspærret området omkring moskéen i Østergade i Odense.

Et større antal betjente har afspærret moskéen på Østergade i Odense.

Fyns Politi vil ikke sige noget om, hvorfor et stort antal betjente har afspærret Østergade-moskéen, hvor Det Islamiske Kulturcenter hører til, men det vrimler altså med betjente og narkohunde på stedet.

Klokken cirka 11.30 ankom en bombevogn til stedet.

TV2/Fyns reportere har også bemærket, at der flyver en helikopter rundt over det østlige Odense, men om det har nogen forbindelse til politiaktionen i Østergade vides altså ikke.